Politiet søger vidner til overfald ved Grøn Koncert i Næstved
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger vidner til et muligt overfald i forbindelse med Grøn Koncert lørdag den 27. juli 2024 ved Holsted Alle i Næstved. Overfaldet skulle være sket ved den sydlige ende af pladsen ved toiletvognene inde på et af de opstillede toiletter bag ”Nova” Scenen i tidsrummet mellem klokken 21.00 og 22.00 under Tobias Rahim koncerten. Politiet hører gerne fra vidner – ikke mindst fra kvinderne fra toiletkøen – der kan have set episoden eller i øvrigt har oplysninger til sagen, på telefon 1-1-4.