Andre nyheder

Pressefoto

Dreamers’ Circus gæster Næstved på deres efterårsturné i 2025

Det internationalt anerkendte danske orkester Dreamers‛ Circus har netop offentliggjort deres danmarksturné i efteråret 2025, og Næstved er blandt de udvalgte byer på turnéplanen. Koncerten i Næstved finder sted den 26. september 2025, og billetsalget er netop startet.
Turnéen følger udgivelsen af Dreamers’ Circus’ seneste album „Handed On‟, som allerede har høstet stor ros fra både publikum og anmeldere. Orkesteret er kendt for deres unikke evne til at forene elementer fra roots, jazz, folkemusik og klassisk musik i en moderne og nytænkende lyd. Deres musikalske udtryk har høstet stor anerkendelse både herhjemme og internationalt efter flittige turnéer i Europa, USA og Japan.

25. marts 2025
ZBC klæder faglærte på til at tage imod lærlinge med særlige behov

ZBC klæder faglærte på til at tage imod lærlinge med særlige behov

Et nyt undervisningsforløb på ZBC har haft til formål at ruste erhvervslivet til bedre at kunne imødekomme lærlinge og medarbejdere, der har særlige behov.
Undervisningsforløbet, der er det første af sin slags, er nu afsluttet. Det var medarbejdere fra entreprenørvirksomheden Arkil, som havde kastet sig ud i det spritnye kursus på ZBC i Næstved.

25. marts 2025
NikoFrees tværkommunale projektgruppe består af fem kommunale tovholdere, to projektmedarbejdere og en projektleder. Fra venstre ses Laila Edsberg, Holbæk Kommune; Charlotte Lunde, Næstved Kommune; Charlotte Frimann Christensen, projektmedarbejder; Karen Rasmussen Hemmingsen, Vordingborg Kommune; Louise Hentzel, Gulborgsund Kommune; Simon Pedersen, projektleder/Guldborgsund Kommune; Jacob Brandt, projektmedarbejder; og Vibeke Bastrup, Faxe Kommune. Pressefoto

Første store nikotinforløb afprøves nu i fem kommuner

Flere end hver 3. ung mellem 15-29 år i Danmark bruger et nikotin- eller tobaksprodukt. Særligt nikotinprodukterne har været i stigning blandt unge de seneste år. 
Mange unge vil gerne stoppe. Men der har manglet effektive stoptilbud. Derfor er Faxe, Guldborgsund, Holbæk, Næstved og Vordingborg Kommune gået sammen og har fået midler fra Sundhedsstyrelsen til i fællesskab at udvikle en ny type stopforløb til unge.

25. marts 2025
Foto: ABW

Bevæget af bevægelse

I forbindelse med Kompagni47’s kommende danseforestilling UNMASKED inviterer Rønnebæksholm til en spændende og inspirerende dag, hvor kroppen som kunstnerisk materiale er omdrejningspunktet.
Det sker søndag 30. marts, kl. 11.00-15.00.
Dagen byder på en artist talk mellem fransk multikunstner Romeo Lasne og lokal kunstner Sine Krag og en efterfølgende workshop, som handler om at udforske bevægelse og kontakt uden en fastlagt koreografi.

24. marts 2025
Foto: ABW

Vokal improvisation – en workshop med krop og stemme

Deltag i en workshop for krop og stemme med Ulla Britt og Olivia Voight – de har fokus på at styrke deltagernes adgang til et kreativt, skabende felt via improvisation og komposition af musik og sang i nuet. På workshoppen arbejdes med at skabe et musikalsk rum, og deltagerne bliver ført trygt og sikkert igennem de forskellige øvelser.

23. marts 2025
Pressefoto

Retro-soul og international jazz på Vershuset

Der er intens og eksplosiv soul og funk, samt en international bassiststjerne bakket op af et stjerneensemble på scenen, når Vershuset byder velkommen til D/troit og Chris Minh Doky & The Nomads.
Siden 2013 har D/troit forfinet deres hæsblæsende, gritty retro-soul, og de har efterhånden cementeret sig som Danmarks ubestridte soulkonger. I en lyd og vibe så autentisk, at det lige så godt kunne være hevet ud af Detroit i 1960’erne, leverer bandet en live-optræden, der musikalsk forfører publikum og skaber liv på dansegulvet.

21. marts 2025
FOA Storstrøm og Metal Storstrøm sælger Forbundshuset i Maribo, men bliver i ejendommen som lejere. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech Næstved

Behovet for fysisk tilstedeværelse har ændret sig

De to fagforeninger FOA Storstrøm og Metal Storstrøm har solgt deres kontorejendom gennem mange år på Brovejen 35 i Maribo, da behovet for kontorplads har ændret sig. De to fagforeninger bliver dog boende i Forbundshuset, som ejendommen bliver kaldt, som lejere. EDC Erhverv Poul Erik Bech Næstved har formidlet salget af ejendommen, der samlet rummer 1.288 m².

20. marts 2025
Pressefoto

Kom til årsmøde i dit lokale friluftsråd

Er du vild med natur og friluftsliv? Så kom med, når Friluftsrådet Sydvestsjælland holder årsmøde lørdag d. 29 marts. Årsmødet byder bl.a. på debat om friluftsliv, oplæg om Enølejrens historie‟, og så er der rig mulighed for at netværke med lokale ildsjæle.
Friluftsrådet Sydvestsjælland arbejder på, at friluftslivet og naturen har de bedste muligheder i Næstved, Sorø og Slagelse kommuner.

20. marts 2025
Foto: ABW

Offentlig omvisning i Damdramaer

Der er igen mulighed for at komme på omvisning i Rønnebæksholm aktuelle udstilling Damdramaer – Magnus Andersen. Omviseren guider jer igennem de mange lag i værkerne, og vi undersøger, hvordan hverdagen bliver en kilde til både kunstnerisk inspiration og kritisk refleksion. Vi dykker ned i Andersens tvetydige æstetiske univers, hvor humor, absurditet og eftertanke smelter sammen.

19. marts 2025
Supermarkedets hemmelighed

Supermarkedets hemmelighed

Forsker lektor, Marianne Høyen, Aarhus Universitet har sat supermarkedet under sociologisk lup og kan fortælle, hvordan kunder og ansatte opfatter det. Hvad gør, at folk vælger at arbejde i et supermarked? Hvordan er jobbet, dagligdagen, kunderne? Og er det traditionelle supermarked på vej ud, sådan at kunderne og selvbetjeningsscanneren en dag vil være alene tilbage?
Kom til spændende foredrag tirsdag den 22. april 2025 kl. 18.00-21.30 i Holsted Kirke.

19. marts 2025
Stort tillykke Bent

Stort tillykke Bent

Sydvestsjællands Kloakservice A/S har fejret firmaets første 40-års jubilæum for en af deres kære medarbejdere, nemlig Bent Olsen.
„Det er mange år – og det er virkelig flot gået, at du har kunnet holde os ud så længe… Vi ved jo godt, at det ikke altid har været lige let… men du har holdt ud, stor respekt for det.
Et jubilæum af denne kaliber fortæller rigtig meget om en person. Det vidner om en utrolig loyal, dygtig og stabil arbejdskraft – præcis som den, du gennem alle disse år har udøvet i SVS.‟

19. marts 2025
Politirapporten fra 2025-03-10

Politirapporten fra 2025-03-10

En mand blev lørdag aften udsat for trusler på livet fra en anden mand, der sad i en sort bil på en parkeringsplads på Vestergårdsvej i Næstved. Manden i bilen havde spillet ret høj musik, og derfor havde den anden mand kigget på den sorte bil. Og det var altså tilsyneladende nok til at udløse truslerne. Politiet fandt ikke længe efter frem til den sorte bil. Her sad der to mænd, og den 27-årige fører af bilen blev anholdt og sigtet for trusler. Han blev også sigtet for kørsel i frakendelsestiden, og efter våbenloven, da han var i besiddelse af en gaspistol. Den anden mand i bilen blev også sigtet efter våbenloven, da han havde en peberspray på sig.

19. marts 2025
Foto: ABW

Se hvordan det er gået med trivslen på dine børns folkeskole efter COVID-nedlukningerne

Trivslen blandt folkeskoleelever er forringet efter COVID-nedlukningerne, og næsten alle skoler har oplevet fald i trivslen hos eleverne, viser ny analyse fra CEPOS.
Udover den forringede trivsel kan COVID-nedlukningerne have haft betydelige konsekvenser for elevernes indlæring. Der er dog stor variation i, hvordan eleverne og skolerne har håndteret nedlukningerne.

19. marts 2025