Elderlearn bringer mennesker sammen
Initiativet Elderlearn gik i luften i 2018. Det har på blot fire år hjulpet tusindvis af frivillige med at skabe værdi for hinanden i mere end 70 kommuner landet over. Elderlearn er nu kommet til Næstved, og samarbejder her med kommunen om at forbinde seniorer med udlændinge, som gerne vil blive bedre til at tale dansk og blive klogere på dansk kultur.