Andre nyheder

Der vil være anvist omkørselsrute, mens arbejdet står på. Foto: Vejdirektoratet

Rute 14 får ny asfalt nord for Næstved

Fra søndag den 11. august og frem til lørdag den 7. september bliver der udført vejarbejde på henholdsvis en 5,5 kilometer og en 3,5 kilometer lang strækning af Suså Landevej og Ringstedgade (Rute 14) nord for Næstved. De 5,5 km strækker sig fra Herlufmagle og mod nord, mens de 3,5 km går gennem Gelsted og Stenskov.

9. august 2024
Pressefoto

55.000 til bekæmpelse af ensomhed blandt voksne

Cathrine Riegels fra Velliv Foreningen kom den 5. august forbi Frivilligcentret, hvor Hyggecaféen havde inviteret kendte såvel som nye ansigter til at mødes efter ferien. Ca. 20 gæster og frivillige så til, mens Cathrine overrakte Vellivs symbolske vandkande med en check på 55.000 kr. til Frivilligcentrets formand, Kirsten Ottenheim og projektmedarbejder, Maj-Britt Øgelund.

8. august 2024
I 2024 ansøgte 499 familier i Region Sjælland om Skolestartshjælp, der hjælper udsatte børn med at få en god start på skolelivet. Foto: EDC Erhverv Poul Erik Bech.

Knap 1.500 børn sikres Skolestartshjælp

Ansøgerantallet slog igen rekord i 2024, hvor knap 3.000 har ansøgt om Skolestarthjælp fra Dansk Folkehjælp, hvoraf 499 henvendelser kom fra udsatte familier i Region Sjælland. Det samlede ansøgertal er det højeste siden de første gang uddelte Skolestartshjælp i 2020.

8. august 2024
Kulturhistorisk omvisning på Rønnebæksholm

Kulturhistorisk omvisning på Rønnebæksholm

I forbindelse med Herregårdenes Dag den 18. august på Rønnebæksholm, kan I komme med på en kulturhistorisk omvisning med afsæt i Rønnebæksholms berigende historie, park og have.
Alle er velkomne. Omvisningen starter ved gårdspladsen ved Hovedbygningen og varer 1 time.

7. august 2024
25 flotte forestillinger

25 flotte forestillinger

I uge 33 husstandsomdeles Teaterforeningens program for den kommende sæson i hele Næstved Kommune – med både voksen- og børneteater.
Selv om programmet er uden annoncer, må det desværre ikke afleveres til dem, der siger ”Nej tak” til reklamer.
Men man kan hente programmet på Biblioteket, på Grønnegades Kaserne samt hos Langes Bog & Idé.

7. august 2024
Emilie Lindemose Tubanu Næstved, Cindie Nyborg, Tubanu Slagelse og Listbeth Østergaard fra LB Foreningen Region Sjælland.

Tillykke til Tubanus

Tubanus afdeling i Slagelse og Næstved fik tirsdag den 6. august besøg af Lisbeth Østergaard fra LB Foreningen i Region Sjælland, der kunne overrække en check på 38.000 kroner. Pengene skal gå til udviklingen af spændende aktiviteter til glæde for udsatte unge i og omkring Næstved og Slagelse.

7. august 2024
Foto: ABW

Nu får borgere i Næstved Kommune hjælp til at komme i gang med en sundere livsstil

Nyt samarbejde mellem Næstved Kommune og Happy2fitness skal få flere i gang med motion og en sundere livsstil. ”Livsstil i balance” hedder det nye tilbud, som giver borgere i Næstved Kommune mulighed for at prøve forskellige typer af fysisk træning og samtidig få gode råd om sund livsførelse af konsulenter fra
sundhedscenteret i Næstved Kommune.

6. august 2024
Politirapporten fra 2024-07-29

Politirapporten fra 2024-07-29

En politipatrulje kørte lørdag klokken 9.15 ad Vordingborgvej i Næstved. Her opdagede de, at der steg en mindre røgsøjle op fra en industribygning, og da de holdt ind for at undersøge sagen, kunne betjentene konstatere, at der var sat ild til noget byggeaffald. Brandvæsnet blev tilkaldt og de fik branden under kontrol. På stedet traf politiet et vidne, som havde set to unge mænd køre fra stedet på den samme knallert. Efter en kort afsøgning af nærområdet fandt patruljen frem til de to unge mænd, som efter en kort eftersættelse blev standset.

6. august 2024
Foto: ABW

Lighed i sundhed er reformens vigtigste opgave

En kommende sundhedsreform skal komme den ulighed i sundhed til livs, der især eksisterer i Region Sjælland. Det sker kun ved en ændret fordeling af landets sundhedsressourcer, herunder særligt lægerne, lyder appellen fra Regionsrådet i Region Sjælland i et høringssvar til Sundhedsstrukturkommissionens rapport.

6. august 2024
Foto: ABW

Politiet har øget fokus på færdsel ved skolevejene

August er lig med skolestart for både for store, små og helt nye elever. Det betyder mange børn på vejene omkring skolerne. Derfor har hovedparten af landets politikredse i ugerne 32, 33 og 34 målrettede indsatser på skolevejene i forbindelse med skolestart, hvor mange tusinde børn, som er nye og urutinerede trafikanter har første skoledag.
Der er heldigvis få børn, der kommer til skade i trafikken, og det skyldes blandt andet, at forældrene er gode til at passe på deres børn, når de skal ud på vejene, hvor forældrenes indsats betyder meget.

5. august 2024
Lise Fleck kombinerer pigmenter fra afkog af bl.a. avokadosten med akvarel, kul og blyant. Credit: Lise Fleck

Organisk materiale får et ekspressionistisk udtryk

Fra mandag den 5. august til søndag den 29. september udstiller billedkunstner Lise Fleck et udvalg af sine malerier på Glumsø Bibliotek.
Kunstneren Lise Fleck, som bor uden for Næstved, er autodidakt billedkunstner. Hun maler med akryl på lærred. Malerierne er kendetegnet ved organiske former og stærke farver.

4. august 2024
Vi lader vi os inspirere af forfatteren Tomas Espedals bog: "Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv", mens vi går rundt om søen. Credit: Næstved Bibliotek

Litterær aftenvandring rundt om søen i Glumsø

Torsdag den 22. august kl. 17.00 – ca. 20.50 kan du komme med på en litterær aftenvandring rundt om søen i Glumsø. Mens vi går, lader vi os inspirere af forfatteren Tomas Espedals bog: Gå eller kunsten at leve et vildt og poetisk liv (2007). Vi slutter af i Café Rejseladen med at spise nogle tyrkiske specialiteter, som relaterer sig til bogen. Det er Næstved Bibliotek og Borgerservice, som står bag arrangementet, som er en del af eventet ”Gang i Næstved”. 

3. august 2024
Foto: ABW

Forfatterkoncert på Rønnebæksholm

Rønnebæksholm og Ensemble Storstrøm fortsætter det succesfulde samarbejde om Forfatterkoncerter. I år byder Forfatterkoncerten på Rønnebæksholm ind med den prisvindende forfatter Sidsel Ana Welden Gajardo i dialog med Ensemble Storstrøms musik. Forfatteren læser selv op af uddrag fra bogen Du er min arv fra 2023. Bogen er en sanselig, poetisk og fabulerende fortælling om familie, psykisk sårbarhed, og den har også en politisk nerve.

3. august 2024