REMA 1000 på Parkvej får ny købmand
Den lokale REMA 1000 på Parkvej 140 i Næsted får ny købmand onsdag den 22. januar 2025. Mikkel Fjællegaard Jensen overtager nemlig butikken og ansvaret som lokal REMA 1000 købmand.
“Nu er der ikke længe til, at min drøm om at blive lokal, selvstændig købmand går i opfyldelse. De sidste mange år har det været min ambition at få min egen butik og stå i spidsen for min helt egen købmandsforretning. Nu glæder jeg mig til at hilse på kunderne, ligesom jeg ser frem til at lære mit team at kende. Sammen skal vi spille hinanden gode. På den måde håber jeg, at vi får skabt et godt arbejdsmiljø, som kunderne kan mærke hver eneste dag,” siger Mikkel Fjællegaard Jensen.