Oplev den anmelderroste forestilling “Arendt – at se i mørket”
Næstved Teater præsenterer den anmelderroste forestilling “Arendt – at se i mørket” med Off Off Produktion.
Ina-Miriam Rosenbaum indtager scenen som den aldrende filosof Hannah Arendt i 1975. Hun er i København for at modtage Sonningprisen. Stemmer fra fortiden driver hende rundt i en hurtig, fysisk og turbulent strøm af mennesker, hun har mødt, valg hun har truffet, og hvordan hun er formet af politiske teorier i løbet af sit dramatiske liv.