Forfatterkoncert på Rønnebæksholm
Kom med til en forrygende stund med både humor og eftertænksomhed med Ensemble Storstrøm og forfatter Stine Pilgaard på baggrund af romanen “Meter i sekundet”.
Koblingen mellem litteratur og musik har inspireret Ensemble Storstrøm og Kunsthallen Rønnebæksholm til et nyt format i samarbejde med Næstved Bibliotek: Forfatterkoncerter. Mødet mellem musikkens abstrakte sprog og litteraturens mere konkrete univers giver en ny dimension til publikumsoplevelsen. Musikerne spiller anderledes, og teksten, der bliver læst op påvirkes af stemningen fra musikken.