Dansk Revision Næstved rykker ind i nyt attraktivt kontorfællesskab i 2026
Dansk Revision Næstved har netop underskrevet en kontrakt, så de rykker ind i splinternye, svanemærkede rammer i et nyt kontorbyggeri ved Smedemosen i Næstved, når det står klar i sommeren 2026. EDC Erhverv Poul Erik Bech Næstved har hjulpet revisionsvirksomheden med at finde kontoret, der opføres af Fly Ejendomme. Det nye kontordomicil er blevet udvidet i forhold til de første planer, da der har været stor interesse for de nye kontorer.