Andre nyheder

Foto: ABW

YOGA smukke steder i Næstved

Elsker du naturen og har du lyst til at opleve en yogatime på et af Næstveds smukke steder? Vær med når Næstved Turistforening og Yoga Karrebæksminde Enø tager på en rejse gennem regionens smukke steder, denne gang besøges Kunsthallen Rønnebæksholm.
Du vil opleve en yogatime i rolige og naturskønne omgivelser i Parken. Lad roen sænke sig og tage en pause fra den hektiske hverdag på denne søndag formiddag.

27. august 2024
Der er spaghetti og godnathistorier på menuen. Foto: Canva

Højtlæsning og fællesspisning

I efteråret byder Glumsø Bibliotek og Kulturforeningen Rejseladen på to gange højtlæsning og fællesspisning for børnefamilier med børn i alderen 6-10 år. Første arrangement finder sted tirsdag den 17. september kl. 17.30-19.00.
I en tid hvor både børn, unge og voksne rammes af stress, angst og ensomhed som aldrig før, er ”Bøger og Bolognese” et forsøg på at stoppe den fortravlede tid et øjeblik og styrke fællesskabet. Sluk mobiltelefonen eller lad den blive hjemme. Mød andre familier fra Glumsø og omegn og fordyb dig i en god historie og dejlig mad.

27. august 2024
Fra foder til føde

Fra foder til føde

Hvordan ser fremtidens landbrug ud, når vi både skal passe på planeten og brødføde verden? Det kan du blive klogere på, når Næstved Bibliotek og Rådet for Grøn Omstilling inviterer til foredrag onsdag den 11. september kl. 19.00-21.00.
Seniorrådgiver for fødevarer og bioressourcer i Rådet for Grøn Omstilling Niklas Jørgensen udforsker i dette foredrag dansk landbrugs udfordringer.

26. august 2024
Støt Verdensmålene ved at samle skrald i naturen. 
Foto: Thirdman for Pexels

Gå med målene

Oplev Næstved gennem litterære gåture med FN’s 17 verdensmål som tema. Gåturene finder sted mandag den 2. september, mandag den 23. september og mandag den 7. oktober, alle dage kl. 16.30-18.00.
På disse gåture får du mulighed for at opleve byen på en ny måde, samtidig med at du lytter til poesi og samler skrald, så det ikke ligger og flyder i naturen.

25. august 2024
Det bugner med genbrug

Det bugner med genbrug

PlusButikkerne er AffaldPlus’ genbrugsbutikker, hvor de sælger ting, der er afleveret som affald men er for gode til at blive smidt ud. Butikken i Næstved er deres første butik, den åbnede i oktober 2012.
Det kaldes for ’direkte genbrug’, som er den mest bæredygtige affaldsbehandling, fordi vi forlænger tings levetid. Vi får mindre affald og færre omkostninger til affaldsbehandling. Og vi sparer samtidig på jordens råstoffer og bruger mindre energi, fordi der skal laves færre nye varer, som så hverken skal transporteres eller emballeres.

24. august 2024
Der vil være anvist omkørselsrute, mens arbejdet står på. Foto: Vejdirektoratet

Præstø Landevej får ny asfalt

Fra onsdag den 28. august og frem til fredag den 13. september bliver der udført vejarbejde på en 1,6 kilometer samt en 3,5 kilometer lang strækning af Præstø Landevej, rute 265, syd for Næstved. De 1,6 kilometer strækker sig fra Netto i Mogenstrup og mod syd, mens de 3,5 kilometer strækker sig fra Rema 1000 i Blangslev mod syd.

Arbejdet er nødvendigt, fordi den nuværende asfalt er nedslidt og trænger til at blive udskiftet.

24. august 2024
Motion og bevægelse i efteråret

Motion og bevægelse i efteråret

AFO Næstved & Susålandet har kurser til alle generationer – fra babyer til bedsteforældre! Kom og vær med til deres spændende hold indenfor træning og bevægelse. De tilbyder noget for enhver smag, heriblandt: Yoga, Pilates, Zumba, Babygymnastik, Fødselsforberedelse, Tai Chi & Qi Gong, Ældremotion … og meget mere! Uanset om du vil styrke din krop, finde ro i sindet eller have det sjovt med bevægelse, har AFO noget for dig.

23. august 2024
Pressefoto

Løve Apoteket fejrer 1-års fødselsdag i Fensmark

Apoteker Jacob Hjelme kan kigge tilbage på et fantastisk år i Fensmark. Kunderne har virkelig taget godt imod det nye apotek. Og man kan vel også godt kalde det for en Super beliggenhed, siger Jacob med et smil. Og da apoteket er placeret i Super Brugsen i forbindelse med Sundhedshuset, så er det ikke kun en tom påstand. Og det er det heller ikke, når vi fortæller, at der inviteres til et lille fødselsdagsarrangement med  lidt sødt til f.eks. kaffen, og at man kan finde mange gode fødselsdagstilbud inde i apoteket  Jacob Hjelme håber, at mange vil komme og være med til at gøre dagen ekstra festlig.

23. august 2024
Lyt og tal om digte

Lyt og tal om digte

Tirsdag den 27. august kl. 14.00-14.45 fortsættes rækken af digtoplæsninger på Næstved Bibliotek ved den grønne væg bag voksenreolerne.
Kom og lyt til et digt og få en god snak om det, når vi inviterer til digtoplæsning for voksne fire tirsdage i august/september. Tag en pause og oplev, hvor dejligt det er at få læst højt og lytte sammen med andre.

23. august 2024
Foto: ABW

Brug af digitale muligheder giver en mere nær lægevagt

Når borgerne i Region Sjælland har brug for akut lægehjælp, er lægevagten via akutnummeret 1818 den primære indgang store dele af døgnet.
Siden oktober 2022 har regionen selv drevet lægevagten. Nu viser en ny evaluering af de 330.000 borgerhenvendelser til lægevagten i 2023, at de politiske målsætninger om mere nærhed og tilgængelighed er på rette kurs.

23. august 2024
Pressefoto

Oplev undervandsverdenen på kursus for nye dykkere

Drømmer du om at udforske de skjulte skatte under havets overflade? Vil du lære at dykke og svømme med farverige fisk og fascinerende havliv? Så er Næstved Sportsdykkerklubs CMAS * kursus det perfekte eventyr for dig.
Havet venter på dig – lad os dykke ned i eventyret sammen! 

22. august 2024
Kæphest workshop

Kæphest workshop

Frem til 15. september er Børneværkstedet på Rønnebæksholm åbent i Kunsthallens åbningstider med en særlig workshop til alle børnefamilier. Under den aktuelle udstilling ’Hestens Fortællinger´ kan man i Børneværkstedet lade sine hestekreativitet flyde og skabe sine egne kæpheste. Der er en fantastisk opskrift til at følge, og så er det bare at slippe kreativiteten løs. Det koster 30 kr. at skabe en kæphest, som kan købes i butikken.

22. august 2024
Snart går det løs

Snart går det løs

Årets Næstved Metalfest – den største i festivalens historie, åbner dørene for publikum torsdag d. 29. august kl. 14.00.
Billetsalget er fordoblet i forhold til sidste år, men der er stadig plads til flere mennesker på pladsen. Dog meldes der snart udsolgt af lørdagsbilletter. Så dem, der ønsker at opleve bl.a. norske Satyricon, vores egne Asinhell og svenske Necrophobic, skal slå til snart.

22. august 2024