Politirapporten fra 2025-01-20
Lørdag klokken 14.14 blev politiet kaldt til et varehus på Kvægtorvet i Næstved, hvor medarbejderne havde standset en kunde, som havde indkøbsvognen fuld af varer, han ikke havde betalt for, da han gik gennem kassen. Det var en 22-årig mand fra Slagelse, som havde for over 2.700 kroner varer i indkøbsvognen, men han betalte kun for en enkelt snackpølse til 4 kroner, da han gik gennem scanselvkassen. Den 22-årige blev sigtet for butikstyveri.