Vinter- og julebyttemarked på Næstved Bibliotek
Lørdag den 16. november fra kl. 10-13 afholdes det årlige ALT vinter-/julebyttemarked på Næstved Bibliotek, hvor du kan bytte dig til ”nyt”. Vi kan ikke love dig, hvad du kan finde, men vi kan love dig, at det bliver hyggeligt. Og du får mulighed for at finde mange fine genbrugsting.
Byttemarkedet er drevet af frivillige i samarbejde med Næstved Bibliotek. Der kan altid bruges ekstra hænder til at byde velkommen, holde orden og rydde op på selve dagen.