Brætspilsaften igen
Så går det atter løs med brikker, bræt og terninger.
Forårssæsonen skydes i gang tirsdag d. 7. januar, og brætspilsinteresserede er mere end velkommen til „Brætspil med Brian‟.
Så går det atter løs med brikker, bræt og terninger.
Forårssæsonen skydes i gang tirsdag d. 7. januar, og brætspilsinteresserede er mere end velkommen til „Brætspil med Brian‟.
Den nye Kursusavis 2025 er lige på trapperne!
Du finder den som indlæg i Ugeavisen Næstved denne uge – fyldt med inspirerende kurser og aktiviteter, der matcher enhver smag.
Men hvorfor vente?
Gå allerede nu ind på AFOs hjemmeside og få et forspring!
ZBC på Handelsskolevej 3 i Næstved lægger den 13. januar fra 18-20 rammer til, at masser af unge mennesker, deres familie og venner kommer og hører om ZBC’s brede udvalg af uddannelser. I dette tilfælde kan du høre om Handelsgymnasiet (HHX), Businessuddannelser (EUD/EUX), Fødevareuddannelser (EUD/EUX), Social og Sundhedsuddannelser (SOSU) og 10. Klasse (ZBC10).
Tirsdag d. 21/1 kl. 17:30-19:00 inviterer Café Rejseladen og Glumsø Bibliotek til ”Bøger og Bolognese” – højtlæsning og fællesspisning for børnefamilier med børn i alderen ca. 6-10 år. Vi sørger for aftensmad og godnatlæsning og I kan bruge tiden på fællesskab og nærvær.
I en tid hvor både børn, unge og voksne rammes af stress, angst og ensomhed som aldrig før er ”Bøger og Bolognese” et forsøg på at stoppe den fortravlede tid et øjeblik og styrke fællesskabet.
Vil atomkraft kunne hjælpe med at gøre den danske energiforsyning klimaneutral? Hør mere ved foredrag med professor Henrik Lund onsdag den 22. januar kl. 19.00-21.00 på Næstved Bibliotek.
Lige nu er atomkraftværker i Europa meget dyre, men vil det kunne ændre sig med nye små modulære værker og med 4. generations atomkraft.
Politiet fik natten til søndag klokken 03.20 en anmeldelse om, at der havde været tumult og knivstikkeri på et diskotek på Grønnegade i Næstved. Det viste sig, at en ung mand var blevet stukket overfladiske med en kniv, og han blev kørt til sygehuset for behandling. Politiet hører gerne fra vidner til episoden, og efterlyser samtidig en mand, der er set løbe fra stedet. Han beskrives som 185 cm høj, sort hår, sort skæg og sort tøj. Politiet kan kontaktes på telefon 1-1-4.
Dit Næstved ønsker jer alle et stjernegodt nytår!
Redaktionen er tilbage ved indbakken den 2. januar 2025, hvor vi som altid glæder os til at tage imod jeres opslag.
Så er AFO Næstved & Susålandet klar til endnu en fantastisk sæson.
Deres kursusavis for 2024 udkommer i uge 2 som et indstik i Ugeavisen Næstved. Her kan I finde en masse spændende kurser og aktiviteter for enhver smag.
Men I behøver ikke vente! Allerede nu kan I gå ind på deres hjemmeside og udforske mange af de kurser, de tilbyder i det nye år. Der er noget for alle – så gå på opdagelse og find netop det, der passer til jer.
Næstved Teater præsenterer forestillingen „Alle gode ting‟ med teatret Møllen.
Med et vittigt og originalt manuskript tackler ALLE GODE TING komplekse temaer som mental sundhed, tab og skønheden i hverdagens øjeblikke. Den anmelderroste forestilling er, trods sit seriøse udgangspunkt, et humoristisk, livsbekræftende og hjerteligt skuespil om noget så umorsomt som depression og selvmord. Det er en kraftfuld påmindelse om, at selv i de mørkeste tider er der altid noget, der er værd at leve for.
Politiet fik lørdag klokken 16.47 en anmeldelse om, at der var uro mellem to rejsende på et tog, der var på vej ind til banegården i Næstved. En 35-årig mand havde tilsyneladende uprovokeret slået en 55-årig mand i ansigtet, og personalet i toget forsøgte at få de to mænd til at dæmpe sig. Da toget standsede, prøvede den 35-årige at stikke af, men kom ikke langt, før han blev anholdt på perronen. Den 35-årige blev sigtet for vold og afhørt på stedet, inden han blev løsladt igen klokken 17.17.
Sæt krydser i kalenderen – Rønnebæksholm har løftet sløret for sit årsprogram 2025. Det bliver et år med temaet taktil materialitet og fællesskab udfoldet i et rigt udstillings- og arrangementsprogram, der giver plads til læring og fællesskab både inde og ude på Rønnebæksholm.
Hurra for Kirppu Næstved, der snart har fødselsdag; det skal naturligvis fejres og DU er inviteret.
Lørdag den 4. januar holder de fest med gratis fadøl og sodavand, loppen Louie kigger forbi og deler slikkepinde ud og så vil der også være konkurrencer.
Friluftsrådet har med Udlodningsmidler til Friluftsliv netop bevilliget 3.081.100 kr. til 24 friluftsprojekter i 13 kommuner i Region Sjælland. Midlerne går til en bred vifte af projekttyper: fra sheltere og skolehaver til naturaktiviteter for mennesker med funktionsnedsættelser. På landsplan er der givet 32,4 mio. kr. til 187 projekter.
Socialpædagogisk Center Næstved får tilskud til udvikling og afprøvning af dagsforløb i naturen for 16-24-årige på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU). Projektet skal styrke de unges livskvalitet og tilknytning til naturen.