Mange virksomheder i Næstved området er udfordret for tiden – men der er hjælp at hente!
Overalt i landet kæmper mange virksomheder med følgerne af høje energipriser, svigtende købelyst, inflation, manglende vareleverancer og konsekvenserne af Ukrainekrigen. Og da nogle virksomheders økonomi i forvejen er tyndslidt efter corona-perioden, kradser krisen ekstra hårdt. Det gælder også for virksomhederne i Næstved Kommune. Derfor genåbner Næstved Erhverv nu den direkte hotline for virksomheder, som hjalp mange virksomheder i Corona-tiden.