Politirapporten
Lørdag klokken 8.36 blev politiet ringet op af en buschauffør, der havde lidt problemer med en passager, der ikke ville betale for sin billet – og heller ikke ville stige af bussen. En politipatrulje kørte til Odensevej i Næstved, hvor bussen holdt. Her traf de den genstridige passager, der viste sig at være en 18-årig mand. Han blev i den forbindelse visiteret, og betjentene fandt 2,4 gram hash på ham. Derfor blev han sigtet efter lov om euforiserende stoffer.