Det er kun andet år i træk, at ZBC uddeler årets Efteruddannelsespris og ud af de i alt otte indstillinger af offentlige institutioner blev det altså Psykiatrien i Region Sjælland der løb med årets Efteruddannelsespris for offentlige institutioner.
– Hos ZBC vil vi gerne hylde og fejre de mange gode tiltag, der bliver sat i gang i hverdagen, og hvor vi som uddannelsesinstitution bidrager med understøttende opkvalificering inden for kurser og efteruddannelse. Psykiatrien har sat klare ambitioner om, at give alle social- og sundhedsassistenter et solidt fagligt fundament, og mange oplever et betydeligt fagligt løft. Det styrker dem i hverdagen, den fælles arbejdsplads og i sidste ende også patienterne, anerkender ZBC’s uddannelsesdirektør, Glenny Hansen, i sin tale til prisoverrækkelsen.