Grønt rotteudbud har givet pote
Næstved Kommune har indgået en ny 4-års kontrakt med skadedyrsbekæmpelsesfirmaet Nomus A/S. Det nye samarbejde sker på baggrund af et netop afsluttet udbud på rotteområdet, som har haft stort fokus på kvalitet og miljø. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at kommunens borgere fremover kan opleve flere rottehunde til bekæmpelse af rotter.