Sangerinden Lena Anderssen er poetisk melankoliker – AFLYST

Den 27. januar kan man i Ny Ridehus på Grønnegades Kaserne Kulturcenter opleve den færøsk/canadiske sangerinde Lena Anderssen, der er kendt for sine personlige tekster og fængende melodier. I 2016 udgav hun sit anmelderroste femte album ”Eagle In The Sky”, der efterfulgtes af flere koncerter i Danmark, og nu er hun tilbage og giver koncert i Næstved.

Lena Anderssen omdanner livshistorier til musik. Hun er blevet kaldt skræmmende ærlig og en dybfølt poetisk melankoliker, og der er ingen tvivl om, at hun skriver sange fra de inderste sider af sig selv. Lena Andersen er historiefortæller og den nødvendighed og tyngde, der gennemsyrer hendes tekster, komplimenteres på smukkeste vis i let tilgængelige melodier og lækre håndspillede indie-pop produktioner. Resultatet er sange, der har fundet vej til hjerterne hos fans verden over.

Lena Andersen er født på Færøerne men voksede i Canada, hvor hendes opvækst var præget af faderens alkoholmisbrug og en mor, der kæmpede for at holde sammen på det hele. De dystre oplevelser i barndommen danner baggrund for en stor del af hendes musik og tekstunivers, og især på sit seneste album Eagle In The Sky, bevæger hun sig tættere på sin Nordamerikanske opvækst end tidligere. På trods af den dystre baggrund og de melankolske tekster insisterer Lena Anderssen på at lave musik, der er lysende og favnede og kan bringe håb.

For Lena Anderssen har det altid handlet om at kommunikere sin historie på en enkel og uprætentiøs måde med fokus på kvalitet og uden hensynstagen til, hvad der lige er hipt denne uge. Med albummet ”Eagle In The Sky” ønskede hun at lave et album, hvor al musikken blev spillet af levede mennesker fra start til slut – et album, der også kunne være lavet i 1975, hvor man får følelsen af, at der er levende mennesker bag hver tone.

Der er ikke nogen tvivl om, at Lena Andersen er en respekteret kunstner både blandt publikum og i underholdningsbranchen. Hun har vundet flere priser på Færøerne herunder for bedste album og bedste sangerinde. Hun har desuden leveret sange til flere amerikanske tv-serier herunder Felicity, Scrubs, Nikita og Miami Social, samt turneret som opvarmning for Roxy Music, Beth Hart og Xavier Rudd.

Som live-performer er Lena Andersen kendt for sine intense og intime leveringer af personlig poesi og fængende popsange, der efterlader publikum uden tvivl om, at denne sanger og sangskriver er den ægte ting. Der venter en aften i bedste musikalske selskab på Sydsjællands største kulturcenter.

Køb din billet til koncerten med denne unikke sangerinde på www.gkkultur.dk, eller fra billetkontoret på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.