Oldtidsjagt er et spritnyt oplevelsesrum på Næstved Museum. Oplevelsesrummet er fyldt med en masse uhyggelige væsener, mystiske elementer og ikke mindst hemmeligheder. I dette rum får du mulighed for udleve din indre arkæolog, skattejager eller eventyrer, når du bliver sat på en udfordrende opgavejagt.
Oplevelsesrummet er desuden indrettet med telte og soveposer, som du kan bruge, hvis du får brug for et lille hvil, samt et lejrbål, hvor du kan lytte til eller selv fortælle spøgelseshistorier.
Desuden vil der være en montre med alskens kryb og orme opbevaret i sprit, som du kan kigge på. Oldstidsjagten er tiltænkt børn i alderen 6-12, men alle under 18 år får gratis entré. Prisen er 40 kr. for voksne.
Oldtidsjagten sker på Næstved Museum, der ligger i Helligåndshuset, Ringstedgade 4 i indre by. Første åbningsdag for Oldtidsjagten er tirsdag den 28. april 2015.
Museet har åbent tirsdag-lørdag kl. 10- 14, søndag og helligdage kl. 10- 16 og grundlovsdag kl. 10- 14.