Kongebryg opfordrer til at støtte DET FRI ØL:

Forbrugerne fortjener det bedste og mest mangfoldige øludvalg på barer, restauranter og i butikkerne.

Desværre er det blevet en kamp for små og mellemstore bryggerier at fastholde deres position, da de store tilbyder “pakkeløsninger” med både specialøl og industriøl til kunderne. De ønsker at styre markedet, at købe sig til det.

Foto: Kongebryg

I modsætning hertil kan vi tilbyde kvalitetsøl brygget af mennesker på håndværksbryggerier i Danmark.

Derfor har vi i samarbejde med kolleger fra andre små og mellemstore bryggerier som fx Hornbeer, Herslev og Indslev Bryggeri formuleret Det Fri Øls manifest. Mere end 20 danske craft/håndværks-bryggere har tilsluttet sig på 3 dage. Toneangivende bryggerier som har skabt det vi har nu. Vi har en bevægelse.

Vi vil bevare og udvikle kvaliteten hos de danske bryggerier. Det Fri Øl er en nødvendig frihedskamp. Nogen ville kalde det en overlevelseskamp.

 

Læs hele manifestet på Kongebrygs Facebookside