I en verden med mange forbrugsmuligheder, uforståelige varedeklarationer og selvudnævnte eksperter, er det ofte en jungle for forældre, når de skal vælge mad, legetøj eller andre produkter til børn. Et nyt kvalitativt studie viser, at forældres pejlemærke er de produkter, de oplever som mest naturlige.
Når Anne skal købe ny autostol til sin datter, læser hun nøje varedeklarationen på produktet. Hun surfer på nettet efter tests af forskellige modeller og anmeldelser fra andre forældre for at være helt sikker på, at det hun køber ikke indeholder sundhedsskadelige stoffer og er fuldstændig sikkert at bruge.
“Det sker jo, at børn begynder at bide i stolen, når de har siddet der lidt. Derfor læser jeg op på alt, hvad der er at finde på nettet, og her vil det højst sandsynligt også stå, hvis autostolen er fyldt med kemikalier,” siger Anne, som er en af mødrene, som forskere fra Institut for Fødevarer- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet har interviewet i et nyt studie om forbrugeradfærd hos forældre med småbørn.
Forskerne har lavet dybdeinterviews med 17 forældre om de overvejelser, der er forbundet med at træffe forbrugsvalg i en verden med mange produkter, eksperter, sociale medier og selverklærede sundhedsguruer. Og her boner særligt ét område ud på skalaen, når de skal vælge – nemlig naturlighed forstået som bl.a. økologiske fødevarer eller produkter uden tilsat kemi.
“I denne her kompleksitet af muligheder og information skal forældrene træffe en god beslutning. Og her bruger de naturlighed som en måde at reducere kompleksiteten og beskytte barnet mod det, der opleves farligt. Det vil sige det, forældre ofte definerer som ‘det unaturlige’,” forklarer sociolog og postdoc Sidse Schoubye Andersen, som er hovedforfatter af studiet.
Videnssamfund gør os mere kritiske
Ifølge forskeren oplever vi i høj grad et stort ansvar for vores egen sundhed og dermed også vores børns sundhed. Det hænger bl.a. sammen med et øget politisk fokus på sundhedsfremme, og at vi lever i et videnssamfund, hvor vi konstant får informationer om alt og har adgang til enorme mængder af viden fx via nettet.
“Den øgede mængde viden er et tveægget sværd. Den gør os på én gang mere informerede, men viden skaber også usikkerhed. Det ser vi, når der skal træffes forbrugsvalg. I den sammenhæng oplever forældrene et øget ansvar på deres børns vegne. De stoler ikke bare blindt på industrien, men har en tydelige skepsis overfor om fx produkter nu også bliver ordentligt testet,” siger Sidse Schoubye Andersen.
I dag synes mange, at det er vigtigt, at børn bliver udsat for mudder og jord og får lov til at snavse sig til. Men ifølge Sidse Schoubye Andersen var naturen tidligere noget, vi skulle beskytte os imod fx i forbindelse med hygiejne, mens forældre i dag oplever, at det også er vigtigt at blive eksponeret for noget ‘naturligt’ skidt og snavs, frem for eksempelvis kemiske stoffer i forskellige produkter.
Moder Natur er ikke farlig
“I denne her naturlighedslogik kan produkter gøre mere skade end gavn, fordi de risikerer at skabe en ubalance i det naturlige. Forældre oplever deres lille barn som et stykke fuldendt natur i sig selv, og ved at udsætte det for en masse unaturlige produkter, risikerer vi at gribe negativt ind i naturen,” siger forskeren.
I studiet var mødrene i overtal, selvom forskerne gav de kontaktede forældre mulighed for selv at vælge, om det skulle være mor eller far, der stillede op til interview. Og nogle fædre stillede da også op, om end de ofte var påvirket af moderens holdninger til barnets bedste.
“Når fædrene fortalte om, hvordan de gjorde i hjemmet, lænede de sig op ad moderen. Så selvom der er fædre, der deltager aktivt i beslutninger omkring barnets bedste, så er det stadig ret tydeligt, at det er moderen, der i sidste ende bestemmer,” siger Sidse Schoubye Andersen.
