Mange virksomheder forsømmer at levere kundeservice online
Online-rådgiver Betina Otzen fra Roskilde Handelsskole mener, at mange virksomheder går glip af salg, fordi de ofte kun fokuserer på at levere god kundeservice i det fysiske møde med kunderne, imens de forsømmer at have en professionel online-tilstedeværelse – især de mindre virksomheder. Nu kommer hun til Næstved for at inspirere de erhvervdrivende til at oppe sig på nettet.
Betina Otzen, der har undervist og rådgivet i digitalt adfærd igennem flere år, oplever, at mange virksomhedsejere og forretningsdrivende har nemmere ved det fysiske salg end det digitale: ”Det ligger stadig naturligt for mange, at give de fysiske kunder i butikken en god salgsoplevelse, hvor jeg oplever, at nogle måske finder på lidt overspringshandlinger, når det handler om at afsætte tid og energi til at udvikle online-servicen. I den tid vi lever i, er begge dele vigtigt.”
Det er Vivi Johansen fra Næstved Erhverv, der har hyret Betina Otzen til at lave et forløb med 4 undervisningsgange for de lokale erhvervsdrivende i Næstved. Forløbet hedder ”Optimér din online-tilstedeværelse og sidste tilmeldingsmulighed er mandag den 22. maj på Næstved Erhvervs hjemmeside.
”Jeg er løbende rundt at tale med de erhvervsdrivende i Næstved, og det er ikke fordi, der ikke er fokus på det digitale, når jeg møder virksomhederne”, udtaler Vivi Johansen. ”Men det kan være tidskrævende selv at skulle sætte sig ind i, hvordan man udnytter medierne bedst muligt og måske også at finde ud af, hvilke digitale platforme, man skal vælge til og vælge fra. Det er dog vigtigt, at prioritere sin online- tilstedeværelse på fremtidens marked . Også lokalt! Det er derfor, at vi nu sætter fokus på emnet gennem en række workshops, hvor Betina Otzen guider kursisterne gennem forskellige digitale discipliner og giver gode tips og tricks, der kan arbejdes videre med hjemme i virksomhederne.