Der er høj klasse på programmet, når henholdsvis Zar Paulo og Big Daddy Wilson kommer forbi Næstved og går på scenen på Spillestedet Vershuset.

Zar Paulo
Anmelderrost ungt band, der er leveringsdygtige i melodiske, skæve generationshymner. De debuterede i 2018 med to singler, og i foråret 2023 udgav de deres debutalbum. Lyden er frisk, kantet pop tilført masser af synth og referencer til sen-halvfjerserne og firserne.

Zar Paulo bliver spillet heftigt i radioen, og på live-siden sælger de store spillesteder ud med ekstra koncerter til følge. Det er lidt af et scoop, at de nu kan opleves på Vershuset

Zar Paulo – pressefoto

Big Daddy Wilson
Når den amerikanskfødte sanger og sangskriver Big Daddy Wilson med den fortrinlige vokal vender tilbage til Næstved og går på scenen på Vershuset, så står den på nærvær, lækker lyd og blues, der både kan høres og mærkes.

Wilsons sange er på den ene side nært beslægtet med rødderne til blues, men er slet ikke så rå og uslebne som andre sammenlignelige kolleger. Og bakket op af hans fantastiske vokal, så er det simpelthen blues fra øverste hylde. Eller som Big Daddy Wilson selv siger: ”Blues is a feeling, feel me.”

Zar Paulo: Fredag den 6. oktober. Døre klokken 20. Koncertstart klokken 21.

Big Daddy Wilson: Lørdag den 7. oktober. Døre klokken 20. Koncertstart klokken 21.

Mere information og forsalg: www.vershuset.dk  

Spillestedet Vershuset, Grønnegade 10, Næstved

Big Daddy Wilson – pressefoto