Den 1. juni tiltrådte Annette Midtgaard som ny ledende overlæge på Radiologisk afdeling på Slagelse og Næstved Sygehus.
Det skriver Region Sjælland til Dit Næstved.
Som resultat af en offensiv rekrutteringsindsats ansætter NSR sygehuse ny ledende overlæge Annette Midtgaard på radiologisk afdeling. Et arbejde hun glæder sig til.
“Det er vigtigt for mig, at jeg har muligheden for, gennem min indflydelse som leder, at kunne være med til at udvikle og forbedre min arbejdsplads, til gavn for både medarbejderne og patienterne. De mål når vi gennem teamarbejde og ved at løfte i flok.”
Annette Midtgaard kompas styrer efter, at der skal være et stærkt samarbejde med både sygehusledelsen, samarbejdspartnere og medarbejdere på de to afdelinger.
“Jeg vil sammen med den Ledende overradiograf arbejde hen imod, at de to afdelinger i Næstved og Slagelse får et meget tættere samarbejde, så vi bliver en enhed, der hjælper hinanden med opgaverne,” fortæller Annette.
Det er med stor glæde, at sygehusdirektør Vagn Bach ser frem til samarbejdet med Annette Midtgaard. Hende og sygehusledelsen skal lægge retning og strategi for Radiologisk Afdeling. En opgave han ser frem til at gå i gang med
“Det er givende for patienterne, personalet og sygehusene, at vi får en kapacitet ind som Annette. Hun besidder de kompetencer, som vi har brug for med den enorme erfaring og ballast, hun kommer med fra sine tidligere stillinger.”
Radiologisk afdeling kan ligeledes se frem til endnu en ny kollega, da en ny ledende overradiograf inden sommer også tilføjes til afdelingen.
Blå Bog:
Annette Midtgaard er uddannet i 1995 som speciallæge i radiologi med speciallægeuddannelsen i Odense og Esbjerg. Hun kommer fra en stilling som overlæge på Radiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital. Hun bor i Odense med sine to teenagere.