For at sejle på Susåen skal du købe en nummerplade til din kano. Ansøgning fra den 2. februar 2015.

For at købe en nummerplade til din kano skal du have bopæl, sommerhus, jordlod, eller en del af en jordlod i Næstved, Sorø, Ringsted eller Faxe kommune.

Hjemmehørende kan søge om maksimum 2 nummerplader
Bredejere med ejendom eller grund direkte til Susåen kan søge om maksimum 5 nummerplader
Skoler, foreninger og klubber uden sejlads som primært formål kan søge om maksimum 5 nummerplader
Skoler, foreninger og klubber med sejlads som primært formål kan søge om maksimum 10 nummerplader
Hvis du ikke opfylder kriterierne, kan du alligevel komme ud og sejle ved at købe en gæstenummerplade via Kongskilde Friluftsgård, Vandrehjemmet på telefon 40357925/57849200.

Nummerpladen gælder for 3 år (2015 – 2017) og koster 215 kr. pr. styk. Kommunen må maksimalt sælge 800 nummerplader i alt til hjemmehørende herunder skoler, foreninger og klubber. Bredejere kan altid købe nummerplader. Nummerplader sendes løbende.

Du skal udfylde et ansøgningsskema, som du finder via et link på www.naestved.dk/kano eller på Næstved Kommunes hjemmeside under selvbetjening under Natur og friluftsliv. Har du ingen computer/Nem-ID, kan du få hjælp til at få udfyldt ansøgningen ved at kontakte Næstved Bibliotek og Borgerservice, Kvægtorvet 4-6, onsdag ml. kl. 14-15.30 eller på telefon 55884000 mandag til fredag fra kl. 10-14.

Kanosejlads_Folder2014_KORT

kano