Næstved Teater præsenterer forestillingen “Arbejder – sange fra hjertet” med Teatret Møllen.
Opføres torsdag 4. maj kl. 20.00 i Ny Ridehus, Næstved.
I en helt ny musikforestilling tager Teatret Møllen den ikoniske Arbejdersangbog ned fra hylden og lukker op for den kulturskat, som sangbogen rummer. Sangene fortæller masser af historier og rummer værdier, som er grundlæggende for vores samfund, nemlig handlekraft, fællesskab og solidaritet.
Teatret Møllen og Team Teatret skaber sammen forestillingen, hvor syv medvirkende skuespillere og musikere fylder scenen med sang og gode historier. Arbejdersangbogen indbyder til fællessang og sammenhold. Måske vi ikke synger sammen alle sammen, men så må nogle lytte, mens andre synger. For sangen må ikke forstumme og sammenholdet må vi ikke glemme. Glæd dig til masser af kendte og mindre kendte sange sat i scene anno 2021.
Nikolaj Mineka har instrueret forestillingen og Johannes Smed står for musikken.
Ledige billetter på http://www.naestvedteater.dk eller tlf. 26251850