Den 6. december åbner Holmegaard Værk dørene til en ny udstilling, der kaster lys over Næstveds unikke rolle som graffitikulturens centrum i Danmark gennem de sidste 40 år, når museet i samarbejde med Næstved Ungdomsskole præsenterer udstillingen ‚Næstved Kunstby – bygget på lokal graffitikultur 1984-2024‛.

Velkommen til en udstilling om, hvordan unge med skabertrang og store drømme fandt sammen og fik ting til at ske i Næstved. Hvordan en gadekultur udviklede sig, og Næstved Ungdomsskole lukkede den ind, tog ved lære af den og gav international graffiti plads på byens gavle.

“Næstved Kunstby bygget på lokal graffitikultur 1984 – 2024” tager dig på en tidsrejse fra hip hop kulturen gjorde sit første indtog i byen i 1984, til ungdomsskolen blev involveret og en del af udviklingen, og frem til i dag, hvor graffiti kunstnere fra hele verden rejser til Næstved og maler kunstværker til inspiration og glæde for alle byens borgere. Vi fejrer kunsten, de unge, som giver den liv, og den rodfæstede DIY kultur, der i dag motiverer byens unge til at gøre en forskel for sig selv, for fællesskabet og for deres by.

Læs mere her

Credit: Holmegaard Værk