Ingen kan hjælpe alle – men alle kan hjælpe nogen! Og du kan hjælpe Svovlstikkerne d. 26. oktober i Arena Næstved!
I 10 timer hjuler deltagerne i den gode sags tjeneste på kvalitets spinningcykler i arenaen. Du kan deltage alene eller med dine venner og kollegaer.
Der er både mulighed for at deltage som virksomhed og som privatperson, og man kan være op til 10 ryttere per bike. Træner du til næste års Tour de France, snupper du selvfølgelig bare udfordringen selv.
Uden mad og drikke duer cykelhelten ikke. Derfor er der naturligvis lækker forplejning med i prisen, når du køber en cykel – uanset om du er privat eller erhverv.
Jan Flemming og hans team, der har mange velgørende biking-events i bagagen, sørger for, at dagen vil være spækket med nationale stjerneinstruktører og godt selskab. Det bliver den fedeste cykelfest med god underholdning. Der vil være pauser undervejs, så man kan skifte rytter, og der vil være masser af hygge for dem, der hellere vil heppe end hoppe på sadlen.
Der er også mulighed for at heppe på alle cykelisterne. Dette kræver en entrébillet.
Kom og hep eller motionér i den gode sags tjeneste. Alene eller sammen med dine venner, kolleger og/eller familie!
Alt overskud går til den lokale organisation Svovlstikkerne, der tænder lys i julemørket for trængte familier.
Se mere her:
https://arenanaestved.dk/event/naestved-bike-event/