Næstved Teater præsenterer cabareten “Stik mig en muse”, med skuespillerinde-ensemblet De Damer
Opføres søndag 26. marts kl. 17.00 i Ny Ridehus, Næstved.
En drøm af en cabarét ! Muser fra alle tider mødes. Et møde med fortiden, i nutiden, udi fremtiden – farvet med toner fra den danske filmskat.
Skuespillerinde-ensemblet De Damer tager dig med ind i en verden, hvor kendte melodier får nyt liv, mens guder, kvinder, mænd, kærligheden og selveste demokratiet står for skud. Med inspirationen hentet fra den græske mytologis muser portrætteres kvinden i sit væsen; i sine mange roller som Moderen, Jomfruen, Forføreren, Den Vise, Spiloppen, Den Mærkelige og Ødelæggeren. Samt, Sappho, Antikkens eneste kvindelige digter, af Platon kaldet den dødelige muse.
Måske finder vi svar på livets store spørgsmål såsom; Er stemmeretten en ret, vi kan tage for givet i dag? Kan en dag leves uden kærlighed? Hvad er det hun husker? Og glemmer han? Er det nu også den allersidste dans? Og hvad er det egentlig de taler om i en tissekø? – Alt sammen krydret med masser af musik, humor og stof til eftertanke.
– Otte Damer indtager scenen og ét kan afsløres allerede nu: Det bliver helt sikkert Hot Hot !
Ledige billetter på http://www.naestvedteater.dk/ eller tlf. 26251850.