Der skulle et godt helbred til for at være syg for 100 år siden. Lægevidenskab, barnefødsler i dølgsmål, makaberheder, forsøgspersoner og manglende hygiejne er bare nogle af de ting du kommer til at høre om på Sommerhøjskolen.
Sommerhøjskolen er spækket af oplevelser, byvandringer, foredrag, museumsbesøg, god mad og en heldagsbustur til København med besøg på Museion, byvandring og et vingårdsbesøg på hjemvejen.
En smagsprøve fra årets sommerhøjskole i Næstved, som finder sted d. 1. – 5. august.
Læs mere her eller ring til AOF Næstved & Susålandet (2040 4210) for at høre nærmere!
Om hittebørn, kassebørn, læredøtre og jordmødre fra København
Det kristne Europa har en lang tradition for at – især ugifte mødre – efterlader deres spædbarn på kirketrapper, foran velhavende menneskers huse eller steder, hvor den ulykkelige moder håber at den lille bliver fundet af folk, der ville tage sig af dem.
Alligevel skal vi helt frem til 1750, før der på foranledning af Frederik 5. indrettet et primitivt fødested i Gothersgade i København, hvor ugifte kunne føde i hemmelighed. Det var ifølge Kong Christian 5.s Danske Lov (1683) forbundet med dødsstraf at føde i dølgsmål og ombringe barnet. Hittebørns-hospitalet i København blev i 1759 blevet overflyttet til Kgl. Frederiks Hospital, og Fødselsstiftelsen fik til huse i en bygning opført 1755-57 af Lauritz de Thurah i Amaliegade. I 1761 blev den overdraget Det medicinske Fakultet ved Københavns Universitet, idet der samtidig oprettedes et professorat i fødselshjælp, således at stiftelsen hermed også fungerede som jordemoderskole.
Den Kgl. Opfostringsstiftelse var den stiftelse, som placerede børnene i pleje fra Fødselsstiftelsen i perioden 1770-1810. Når man brugte betegnelsen kassebørn helt frem til 1806, så er det ikke fordi alle disse børn blev lagt i en kasse – kassen blev opstillet i 1771 og afskaffet i 1774 pga. misbrug – men man brugte betegnelsen »kassebørn« eller »hittebørn« om alle de børn, som blev udsat via Opfostringsstiftelsen frem til 1810, og betegnelsen fulgte mange af børnene, når de blev konfirmeret, blev indskrevet i lægdsrullen, blev gift og begravet. Blandt slægtsforskere kaldes de også “Skuffebørn” men dermed menes det samme.
I 1787 åbnede myndighederne Den kgl. Fødsels- og Plejestiftelse, en institution for ugifte fødende kvinder. Økonomien var tilvejebragt ved et gavebrev fra enkedronning Juliane Marie (1729-1796) ved udskillelse af fødepladserne fra Kgl. Frederiks Hospital. Uddannelsen ved Fødsels- og Plejestiftelsen, der varede et år for de læredøtre, der kom fra provinsen, og 1/2 år for de københavnske læredøtre afsluttedes med en eksamen, der som tidligere blev forestået af Jordemoderkommissionen. Da der ude i befolkningen var en vis uvilje mod at benytte jordemødre, der var uddannet inde i København, blev der ved plakat af 29. April 1791 udstedt forbud mod at benytte jordemødre, der ikke var eksamineret, såfremt der fandtes eksaminerede jordmødre. Samtidig benyttede man lige lejligheden til at fastsætte mindstetakster for jordemødres fødselshjælp.
Flere oplysninger på hjemmesiden: www.aof-naestved.dk
