EFTERLYSNING AF GENBRUGSVARER TIL HUMLEBIENS LOPPEBOD

Humlebiens Forældreforening efterlyser igen i år donationer til Humlebiens egen store loppebod. Der modtages alt lige fra nips, cykler, spejle, bestik, lamper, legetøj til mindre møbler. Alt salg fra denne bod går 100% til foreningen.

Man har mulighed for at aflevere sin donation allerede nu, 24 timer i døgnet, hos Humlebien, Sct. Jørgens Park 17, Næstved. Donationen sættes efter første metallåge, under halvtaget.

For fjerde gang i træk afholder Humlebiens forældreforening loppemarked d. 1. september kl. 10-15. Foreningen samler penge ind til daginstitutionen Humlebien, for at give børnene oplevelser ud af huset, videreudvikle ude faciliteterne og bidrage økonomisk med nyt legetøj.

De ting som vil være tilbage ved loppemarkedets afslutning bliver doneret til lokale organisationer.

Har man spørgsmål omkring sin donation, kan man kontakte Lene på tlf. 51 77 02 25.

Interesseret i at vide mere, følg med på Facebook: Humlebiens Forældreforening.

Foto: Humlebien