Torsdag den 1. juni kl. 14.00-16.00 bliver Maries rute til ro på Åsen officielt indviet.
Man inviteres til en 4 km lang lydvandring i Fruens Plantage, igennem skoven og ad stejle skrænter for at slutte på Åsens Højderyg.
Fruens Plantage rummer fortællinger om gamle jorddiger, sårbare istidsskrænter og en dyb tilknytning til Rønnebæksholm.
Lydvandringen tilgås via QR koder, sat på poster rundt på ruten. Derfor er det nødvendigt at have en smartphone og høretelefoner med selv for at kunne deltage.
Maries rute til ro er et lokalt borgerprojekt startet af Kirsten Lodal Askekilde og udviklet i samarbejde med folkesundhedskonsulent Susanne Nicolaisen og Rønnebæksholm.
Lydvandringen er indtalt af Rikke Bille, musik af Bjarke Falgren, design og manuskript af familien Askekilde. Projektet er støttet af Næstved Kommune.
Praktisk information:
Tid: Torsdag den 1.juni kl.14-16.00.
Sted: Fruens Plantage, ved P-pladsen, Ny Præstøvej 304, 4700 Næstved (overfor Bystævnet)
Åbningstale: Kl. 14.15, ved Helle Jessen, Klima-, Miljø- og Friluftsturismeudvalget (næstformand) og medlem af Kultur- og Idrætsudvalget, Næstved Kommune.
Efterfulgt af forfriskninger og fælles oplevelse af Maries Rute til Ro på Åsen.
Ruten er ikke for dårligt gående, og foregår stille af hensyn til fuglenes yngletid.
Husk at medbringe egen smartphone og høretelefoner for at deltage i lydvandringen.
For mere information se Rønnebæksholms hjemmeside her