Tirsdag d. 27. maj kl. 16:30 til 18:00 varmer Næstved Bibliotek op til konkurrencen Verdens Vildeste Brobyggere med konceptet ‘Broer & bobler’. Kom og lad dig smitte med, hvor fantastiske broer er.
Mon ikke der er mange af os, der har en yndlingsbro eller et særligt forhold til en bro herhjemme eller ude i verden?
Og nu får du på Næstved Bibliotek chancen for at lade dig smitte med, hvor fantastiske broer er, når Michael Jeppesen (journalist og idemand bag brobygningskonkurrencen Verdens Vildeste Brobyggere) og Anna Schepper (arkitekt hos tegnestuen Dissing+Weitling og dommer i Verdens Vildeste Brobyggere) fortæller om broen som fascinerende konstruktion.
Vi byder på et glas bobler (non-alcoholic) til de første 50.
Det sker tirsdag d. 27. maj kl. 16.30 – 18:00 på Næstved Bibliotek. Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig. Mød blot op.
Som optakt til Verdens Vildeste Brobyggere
Arrangementet BROER & BOBLER finder sted som optakt til den live brobygningskonkurrence, uddannelsesmesse og byfest, Verdens Vildeste Brobyggere, som kommer til Næstved 4. juni ved Den Fritlagte Suså. Her vil 45 lærlinge, studerende og elever bygge tre gigantiske broer i beton, stål og træ på bare syv timer. Se program og info på brobyggere.dk
