Nu byder Dansk Rakkerpak & Faster Cool igen på KULTURSUPPE!
Hele tre gange er der mulighed for at opleve Næstveds internationale egnsteaters helt eget ”forsamlingshus-koncept”, hvor fællesspisning, hygge og underholdning i særklasse går op i en højere enhed:
Torsdag d. 9. november, tirsdag d. 28. november og torsdag d. 25. januar.
Arrangementerne foregår i Teatersalen på Grønnegades Kaserne Kulturcenter
Billetter købes på www.billetten.dk eller på kulturcentrets billetkontor
Kultursuppe starter kl. 18:30 i Teatersalen, men dørene i Teatersalen åbnes allerede kl. 18:00.
Torsdag d. 9. november 2023 er hovedretten:
”Plidder og Plader” med Dansk Rakkerpak & Faster Cool
“Plidder og Plader” er et helt nyt fortællekoncept. Vi har alle et helt personligt musikalsk soundtrack til vores liv. Kom og hør egnsteatrets kunstneriske ledelse, Camille ì Dali, Niels-Peter Kløft og Niels Grønne fortæller hinanden og publikum sjove, gribende og spændende historier fra deres liv ledsaget af den musik, der var en del af oplevelserne.
Tirsdag d. 28. november er hovedretten:
”Dirigenten” med Tobias Trier
I ”Dirigenten” kan I opleve Tobias Trier i hovedrollen som den rablende dirigent Vitus Cornelius Gormsen. Kom og blive forført af en karismatisk performer, der ingen midler skyer i kampen for anerkendelse og rigdom. Det er skørt og sjovt syng-med-teater hvor man bliver en del af publikums-amatørkoret, der har den egentlige hovedrolle.
Pressen skrev:
★★★★★ “En charmerende one-man-forestilling”. Kulturkupeen
★★★★ “Tobias Trier er en karismatisk performer” Cphculture.dk
★★★★“Syng-med-teatret er hermed opfundet” Berlingske
★★★★ “Det er skørt og sjovt”.
GregersDH.dk
“Årets mest overrumplende performer”
Information
Torsdag d. 25. januar 2024
Der arbejdes stadig på hovedretten, men det bliver en fantastisk aften!
Om Kultursuppe
KULTURSUPPE er Næstveds internationale egnsteaters helt eget ”forsamlingshus-koncept”, hvor fællesspisning, hygge og underholdning i særklasse går op i en højere enhed.
Publikum bliver budt velkommen og placeret ved langborde af Dansk Rakkerpaks Kultursuppe-crew: Niels Grønne, Camilla Vindeby og Niels-Peter Kløft. Crewet serverer først en aldeles glimrende omgang suppe og gennemgår diverse takke, skåle, hilse, sang og spise – ritualer med publikum. Derefter serveres ”hovedretten”, der hver gang er et show i særklasse med nogle af landets fremmeste kunstnere og ind imellem hentes der endda kræfter ind direkte fra udlandet!
Kultursuppe-crewet består af: Camilla Vindeby, Niels Grønne og Niels-Peter Kløft
Kultursuppe starter kl. 18:30 i teatersalen men dørene i Teatersalen åbnes allerede kl. 18:00. Vel mødt!