Kom og lær at lappe dit tøj med broderi og visible mending (synlig reparation) onsdag d. 11. maj kl. 17.30-20.00 på Fensmark Bibliotek. Du kommer til at lære en håndfuld broderisting og et par lappeteknikker samtidig med, at du bliver lidt klogere på vores tøjforbrug historisk og nu.

Klimamusen, også kendt som Anna Kjær Voss, besøger Fensmark Bibliotek onsdag den 11. maj. Aftenen vil både byde på kombineret foredrag og workshop, der taler ind i den bæredygtige dagsorden, når vi sættes fokus på tøj, klima og miljø.

Alle kan deltage, fra nybegyndere til øvede. Anna sørger både for materialer og for, at man kan låne de nødvendige redskaber.

Anna står bag Instagramprofilen Klimamusen, hvor hun i 5 år har formidlet om bæredygtig hverdag og livsstil. De seneste par år er hun blevet mere og mere interesseret i, hvordan vi kan passe bedre på vores tøj med blandt andet at lappe det med visible mending og broderi.

Kom og hyg med når vi sysler sammen. Biblioteket vil sørge for en sandwich og lidt forplejning under arrangementet.

Tilmelding og pris:

Arrangementet d. 11. maj kl. 17.30 til 20.00 på Fensmark Bibliotek er gratis, men tilmelding er nødvendig, da der sørges for materialer og forplejning undervejs.

Tilmelding på www.naesbib.dk

S.U. for tilmelding er den 9. maj 2022

 

Kom og lær teknikker til bæredygtig reparation af tøj. Foto: Anna Kjær Voss