Midt imellem Næstved og Vordingborg – i den hyggelige gamle landsby Køng på Sydsjælland grundlagde handelsfyrsten og filantropen Niels Ryberg i slutningen af 1700-tallet et af Danmarks tidligste fabriksanlæg til fremstilling af hørtekstiler. I dag fremstår landsbyen som et enestående kulturmiljø med flere bevarede bygninger fra fabrikkens tidligste tid.
Køng Museum indeholder dels en afdeling med en permanent udstilling, som fortæller fabrikkens historie, dels en afdeling, som viser skiftende udstillinger af kunsthåndværk, ofte med hør som omdrejningspunkt.
Museet søger frivillige – kontakt museet her eller kig ind i åbningstiden.
Køng Museum holder åbent i perioden 10/4 – 23/10 – 2022
Lørdage, søn– og helligdage kl. 12-16
Foto: ABW og JTL