Næstved Bibliotek byder indenfor til en ny sæson af Klassisk Lytteklub, hvor de tre eftermiddage lytter til klassiske værker og taler sammen om oplevelsen. I mødes første gang fredag den 19. januar kl. 13.00-14.30.
Lytteklubben er for dig, der holder af klassisk musik.
Klassisk musik taler til krop, hjerte og hjerne, og du får mulighed for at lytte til musikken og komponistens greb i værket. Du får en kort introduktion til komponist og værk, og du kan dele dine oplevelser med andre lyttere, der er interesseret i klassisk musik.
Forårets program
Fredag den 19. januar – Beethoven: Klaverkoncert nr. 3.
Blandt Beethovens fem klaverkoncerter adskiller klaverkoncert nr. 3 i c-mol, op. 37 sig. Her er Beethoven allermest skarpsindig, mest drilsk, mest underfundig.
Fredag den 16. februar – Igor Stravinskij: Ildfuglen.
Stravinskijs fortælling om prinsen, der får hjælp af en magisk fugl til at ødelægge den onde troldmands slot, er en mageløs musikalsk oplevelse skrevet i 1910 og baseret på et russisk folkeeventyr.
Fredag den 15. marts – Mendelssohn: Violinkoncert.
Lys af sind, klar som kildevand og solbeskinnet som en skøn sommerdag, er Mendelssohns violinkoncert i e-mol op. 64. Generation efter generation bliver musikken ved med at fortrylle nye lyttere.
Lytteklubben mødes i Salen på Næstved Bibliotek, alle dage kl. 13.00-14.30. Det er gratis at deltage. Du tilmelder dig hele sæsonen via www.naesbib.dk. Alle er velkomne, både tidligere deltagere og helt nye musikinteresserede lyttere.