Kähler Design er gået sammen med to lokale ildsjæle for at inspirere til sensommerens fester i forbindelse med et kommende arrangement.
Torsdag d. 13. september kl. 19.00 – 21.00 afholder Kähler Design en inspirerende aften i flagskibsbutikken i Næstved med kagekunstneren Andrea Søllested, kendt fra TV, og blomsterdekoratør Claus Andersen fra L`art des Fleurs for at inspirere til sensommerens fester. Andrea pynter og fortæller om hvilke kager, der passer til sæsonens fester, mens Claus viser flotte blomsterdekorationer og kommer med gode tips og ideer.
I løbet af aftenen vil man kunne smage Andreas skønne kager og få en masse inspiration og tips til både blomster-styling og kagepyntens kunst, samtidig med at deltagerne modtager Andreas opskrifter og en goodiebag fra Kähler.
“Vi forsøger altid at inspirere til et kreativt liv gennem vores events i butikkerne og generelt tager folk rigtig godt imod vores initiativer. Denne gang var der en overvældende interesse, og vi fik næsten udsolgt allerede i løbet af de første 24 timer. Jeg tror rigtig godt folk kan lide, at det er et lokalt arrangement, hvor de kan møde to kreative ildsjæle her fra Næstved, og dermed kan folk både blive lidt stolte over samt blive inspireret af deres egne bysbørn,” siger ansvarlig for butikkerne hos Kähler Design, Anne Buch Henriksen.