I dag åbnede ZBC Næstved dørene til et hyggeligt julemarked, hvor lokale og besøgende kan nyde julemagien og samtidig støtte Svovlstikkerne – en frivillig organisation, der hjælper økonomisk trængte familier i Næstved med at få en bedre jul.

Formålet med julemarkedet er at samle penge ind til Svovlstikkerne, som hvert år hjælper udsatte familier i Næstved med at få en bedre jul. Alle indsamlede midler går ubeskåret til organisationen, der tænder lys i både hjerter og hjem i en svær tid.

Elever står bag julegodterne

Det er elever fra ZBC’s erhvervsuddannelser, der svinger taktstokkene i køkkenet for at skabe de mange julelækkerier, gæsterne kan nyde på markedet. Alt fra lune æbleskiver og hjemmebagte kager til varm kakao og kaffe – alt er lavet med kærlighed og fokus på kvalitet af eleverne, som glæder sig til at dele deres køkkenfærdigheder med besøgende.

Sjove aktiviteter og julehygge

Julemarkedet byder på en lang række aktiviteter og hyggelige oplevelser for hele familien. Der er noget for enhver smag, og stemningen vil emme af jul og fællesskab.
Gæster kan blandt andet glæde sig til:

• Tombola med fede præmier
• Gratis juleklip og gættekonkurrencer
• Madboder med kaffe, kakao, kage og lune æbleskiver
• Mulighed for at pynte juletræ

Kom og gør en forskel

ZBC Næstved opfordrer alle til at kigge forbi og være med til at støtte et godt formål, mens de nyder en hyggelig dag fyldt med julestemning og gode oplevelser.

Arrangementet finder sted både indenfor og udenfor ved ZBC, Handelsskolevej 3, 4700 Næstved og løber af stablen:

Nåede du det ikke i dag, så fortvivl ej. De er klar igen i morgen, fredag den 6 december kl. 9-11.30.

Dit Næstved var forbi i dag. Se fristelserne her. Det var rigtig hyggeligt….