Søndag den 2. december kan børn og barnlige sjæle være med til at byde julemanden velkommen og sammen med ham og borgmester Carsten Rasmussen tænde juletræet på Axeltorv.

Foto: Næstved Cityforening

Som fast tradition lander Julemanden med sine rensdyr ude på Fjorden den 1. søndag i advent. Her samles han op af det gode skib Enø, som sejler ham til Næstved havn. Men inden formanden for havnebestyrelsen, byder julemanden velkommen på kajen, bliver der budt på gratis gløgg, kakaomælk og æbleskiver i et af havnens pakhuse.

Men de gratis glæderne stopper ikke her. For også Nordisk Film Biografer Næstved er igen i år med til at gøre juletræstændingen til noget ganske særligt, idet de inviterer indenfor til gratis julefilm for hele familien. Her kan man i år se den hyggelige klassiker, Far til Fire i byen.

Foto: Næstved Cityforening

Juletræet tændes
På Axeltorv spiller Næstved Byorkester op til julemandens ankomst. Her skal Borgmesteren og Julemanden traditionen tro sammen med byens børn sørge for, at det bliver rigtig jul på det gamle torv. Når juletræet er tændt, bliver julemanden kørt på Næstved Bibliotek, hvor han fortæller magiske juleeventyr.

Programmet for dagen:
Næstved havn og Nordisk Film Biografer Næstved:
Kl. 12.20: NFBIO Næstved viser gratis julefilm – Far til Fire i byen. Kom i god tid!
Kl. 14.00 – 15.15: Havnen er vært ved gløgg/kakaomælk og æbleskiver (så længe lager haves).
Kl. 15.15: Julemanden ankommer og bydes velkommen af formanden for havnebestyrelsen.
Kl. 15.30: Julemanden og alle I – hans gæster – drager af sted mod Axeltorv anført af Avantgarden.

Axeltorv:
Kl. 10.00 – 16.00, Juleboderne på Axeltorv: Salg er julepynt og kunsthåndværker.
Kl. 11.00 – 14.00: Kør en hyggelig tur med hestevogn gennem byen. Stig på v. Sydbank på Axeltorv og på Grønnegades Kaserne Kulturcenter. Turen er gratis.
Kl. 15.30: Næstved Byorkester spiller op til Julemandens ankomst.
Kl. 16.00: Julemanden ankommer til Axeltorv. Borgmesteren byder velkommen. Juletræet tændes.
Kl. 16.15: Julemanden drager af sted mod Næstved Bibliotek, hvor han fortæller juleeventyr.

Kvægtorvet:
Kl. 16.30: Julemanden fortæller juleeventyr på Næstved Bibliotek.

Glæd dig til at byde julemanden velkommen til Næstved den 2. december. Foto: Næstved Cityforening
Traditonen tro går man sammen med julemanden mod Axeltorv anført af Avantgarden. Foto: Næstved Cityforening