Jul i Næstved City

Bumleekspressen. Jul i Rynkeby. Nisseorkester. Mød julemanden. Gospel. Tampourkorps. Luciaoptog. Bolchekogeri.

Vind julemand, gaver og gavekort
Besøg Julemanden på Axeltorv. Her sidder han og venter på at høre, hvad du ønsker dig i julegave eller stille op til foto sammen med dig. Og har du lyst til at være med i konkurrencen om at få ham på besøg juleaften, skal du blot være med i hans lille gættekonkurrence. Alle, der er med i gættelegen deltager desuden i konkurrencen om at vinde gaver fra BR Legetøj og gavekort fra Sundleg.dk. Det er gratis at deltage i konkurrencen. De, der vinder, bliver ringet op af selveste Julemanden. Besøg Julemanden på Axeltorv lørdage og søndage i december frem til jul kl. 12.00 – 15.00.

8wy88vj9

Togtur og julemusik
Traditionen tro kan Cityforeningen igen i år byde på gratis togtur gennem byens gader. Bumleekspressen har i år fået to perroner, derfor kan du nu stå på Bumleekspressen på Axeltorv (3., 10., 17. dec.), på Grønnegade (3. dec.) og på Kvægtorvet (10., 17. dec.). Kør med en tur rundt i byens julepyntede gader. Bumleekspressen futter afsted lige fra kl. 11.00 – 15.00 alle lørdage i december frem til jul.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Inspired Gospel og Nisseorkester
Et sprudlende gospelkor, der sætter en ære i at synge moderne gospel med masser af livsglæde.
Koret blev etableret for otte år siden og synger året rundt til både kirkekoncerter og private fester. Inspired Gospel skaber julestemning, hygge og glæde søndag den 4. december kl. 11.00 – 12.00 på Axeltorv.
Ingen jul i City uden musik i gaderne leveret af Næstved Byorkesters julemusikanter. Deres Nisseorkester sørger for at skabe juleglæde rundt i byens gader fra kl. 11.00 – 12.00 lørdage i december frem til jul.

ezprdql3

Jul i Rynkeby
Axeltorv danner i år rammen for den hyggeligste julestemning hver weekend i december. I år har Cityforeningen slået sig sammen med Team Rynkeby Næstved for, at samle penge ind til Børnecancerfonden. Du kan købe juletræer, æbleskiver og gløgg. Køber du et juletræ hos Rynkerne, og måske også indgår aftale om, at få det hentet igen efter jul, er du med til at støtte det meget vigtige arbejde i forskning af hvorfor børn får kræft. Du kan møde Rynkerne i de to salgsboder på Axeltorv lørdage og søndage i december frem til jul + fredag den 23. december kl. 10.00 – 16.00

jbd3xm42

Luciaoptog fra Torvestræde
Cityforeningen har igen i år været så heldig at få luciapigerne fra Holsted Kirke til at gå i Luciaoptog gennem byens gader med udgangspunkt fra Torvestræde v. Sct. Mortens Kirke fra kl. 13.00 – 14.00, søndag den 11. december. Luciapigerne kommer fra Holsted Kirkes 2 kor. De ældste piger synger til daglig i Holsted Kirkes Kor. Dette kor har eksisteret siden august 1996 og består nu af ca. 25 piger og drenge i alderen 13-22 år. De yngste af Lucia-pigerne kommer fra Holsted Kirkes Børnekor. Dette kor består af over 20 børn i alderen 8-12 år. De synger hver onsdag eftermiddag i Holsted Kirke og medvirker desuden ved koncerter og særlige gudstjenester i kirken. Korene ledes af organisterne Birgitte Munck-Steensgaard og Birgit Olsen.

l386el01

Bolchekogeriet fra Tivoli
Almuegaardens Bolchekogeri giver en oplevelse af gamle dage når Bolchekogeren besøger Næstved City, og giver mulighed for, at publikum kan følge fremstillingen af de populære sukkergodter. Børn kan deltage i en lille konkurrence, hvor de kan vinde slikkepinde – og selvfølgelig er der altid en smagsprøve for de voksne. Almuegaardens Bolchekogeri besøger Axeltorv søndag den 18. december kl. 11.00 – 14.00.

0kcb55xr

Julestemning med De grønne’s Tampourkorps
De grønne’s Tambourkorps spiller i Næstved by søndag den 4. december, og igen søndag den 18. december kl. 12.00 – 13.00. Det bliver en dejlig optakt til julen, og man vil få den sande julestemning frem i hele kroppen. Med mere end 30 års erfaring vil De grønne’s Tambourkorps hjælpe dig med at komme i en fantastisk julestemning. På repertoiret er blandt andet ”Bjældeklang” og ”Højt for træets grønne top”, ”Til Julebal i Nisseland” og mange andre kendte julemelodier.

jybioru3