Foredrag om “Jeppe Aakjær” tirsdag den 6. september
I 2016 fejres 150-året for Jeppe Aakjærs fødsel.
I vore dage er Jeppe Aakjær vel i de flestes bevidsthed først og fremmest forfatteren til mange af Højskolesangbogens kendte og kønne sange.
Men i virkeligheden var han meget mere. I samtiden var man i hvert fald ikke i tvivl om hans stærke sociale engagement, der gang på gang kom til orde i hans mange bøger og taler, og som til tider kostede ham dyrt.
Tidligere lektor Bjørn Falck-Petersen, Næstved, fortæller om den folkekære digter og kulturpersonlighed, og med tekstprøver viser han nogle af Aakjærs mange ansigter, lige fra den idylliserende hjemstavnsdigters til den socialt kritiske oprørske agitators.
Arrangementet afholdes i samarbejde med Næstved Bibliotek og Foreningen Norden, Næstved-Fladså afdeling.
Pris: Kr. 50,- inkl. en kop kaffe/te