“Hverken mere eller mindre” er en kunstudstilling, som du for tiden kan se på Gallerie Dragehøj i Fensmark. Der var fernisering lørdag den 18. april, og udstillingen kan ses indtil den 28. juni 2015.
Udstillingen er lavet af ægteparret Mette Lise Rössing, der er billedvæver, og Ullrich Rössing, der er kunstner. Udstillingen er lavet i forbindelse med, at ægteparret i år har arbejdet sammen i 50 år. Der er udstillet malerier og grafik, men også keramik og naturligvis billedvævning. Mette Lise Rössing har i årenes løb udarbejdet en grundbog i billedvævning, som man kan finde på galleriet under udstillingen.
Kunstnerparret var til stede ved ferniseringen, men kan også træffes på galleriet ved et arrangement søndag den 26. april kl. 14- 16 og på galleriets jubilæumsdag den 15. maj også kl. 14-16.