Hithouse Shakers er et 60’er rockband, der selv siger, at de spiller 60’s music as it should be played. Bandet består af fem ældre herrer, der om nogen forstår at levere en ordentlig omgang rock’n’roll. Deres optræden vil bestå af coversange af nogle af de største 60’er hits, som eksempelvis Satisfaction af The Rolling Stones.
Da bandet optræder i jakkesæt og ovenikøbet har en venstrehåndet bassist, er det ikke nogen hemmelighed at de, som så mange andre rockbands før dem, har fundet inspiration hos The Beatles.
Du kan høre Hithouse Shakers i Næstved, når de gæster Vershuset torsdag den 2. april 2015. Koncerten begynder kl. 21.30, og billetter kan købes allerede nu på billetlugen.dk.