AffaldPlus får mange henvendelser omkring håndtering af asbest pga. den nye lovgivning, hvor det fremover kræver en autorisation at håndtere asbest.
Lovgivningen trådte i kraft 1. juli 2024, men med en overgangsperiode indtil 1. januar 2025. Det er tanken, at virksomheder skal bruge det halve år på at opnå de nødvendige autorisationer. Selvom der stadig er et halvt år til, at reglen egentlig træder i kraft, er det tydeligt, at der lige nu er en øget efterspørgsel på at komme af med sit asbestaffald.
Al asbest skal være indpakket i tæt, lukket og klar plastemballage, gerne dobbeltemballeret.
Containeren på genbrugspladsen er aflåst og kræver henvendelse til personalet.
Erhverv betaler for indkørsel på genbrugspladsen (200 kr. pr. indkørsel).
Husk, at knækkede asbestplader er farligt byggeaffald, som altid skal anmeldes til Næstved Kommune.
Mængdebegrænsningen på 20 plader er sat for at sikre, at genbrugspladserne kun modtager asbest fra mindre reparationer/udskiftning af tagplader.
Større mængder asbest bør transporteres direkte fra nedrivningsstedet og til miljøanlægget uden omlastning på genbrugspladsen. Omlastninger øger nemlig risikoen for spredning af de sundhedsfarlige asbestfibre. Derfor skal kunder med større mængder aflevere asbestaffaldet direkte på vores miljøanlæg.
Læs mere her: