Næstved Bibliotek og Borgerservices første streamede foredrag i samarbejde med Bio Næstved var en succes! Kulturformilder Peter Bue Nissen har kun godt at fortælle om aftenen.
Tirsdag den 25. september var 77 tilmeldt til livestreaming-foredraget om øl i Bio Næstved. Hvor af cirka 60 mødte op.
Foredraget forløb med en god stemning blandt de tilstedeværende. Deltagerne kom omkring øllets historie, som startede i Egypten og ikke mindst processen i ølbrygning, hvor hver ingrediens (byg, humle og gær) blev nøje gennemgået.
Før smagningerne af det egentlige øl var der også små poser med blandt andet malt, som man kunne smage, før man smagte en øltype, som matchede smagen.
Danske Ølentusiasters lokalafdeling medbragte rigtige smage-glas til tilhørerne (i modsætning til plastik-kopper som ellers var distribueret).
De fremmødte blev forklaret alt fra, hvordan en øl blev hældt korrekt op, til hvordan alkohol-procenten spiller ind på holdbarhedsdatoen, og ikke mindst hvordan man kender en porter fra en stout.
Næstved Bibliotek havde også en lille udstilling af bøger, som der blev slået lidt op i.
Velskænkede hilsner – højt skum
Vil du vide mere om øl, holde styr på hvilke øl der er gode – og hvilke du kan lide – så hent appen “Untappd”.
Næstved Bibliotek og Borgerservice glæder sig til de næste foredrag i samarbejde med biografen. Næste foredrag er den 9. oktober. Denne gang handler det om kvantefysikkens forunderlige verden.