Gør dig klar til at blive blæst bagover, når Holmegaard Værk den 18. og 19. marts hylder glasset og byder velkommen til Glasfestival.

Lad dig imponere af spektakulære glaspustershow med glaskunstnere fra hele verden, gå på glasskår og spil på glas, gør et antikt kup på glasmarkedet, oplev glasorkesteret URANIA, få vurderet dine glas, design dine egne glas i glasatelieret, tag på historiske vandringer i den forunderlige glasby eller få historierne bag dine egne glas fra gemmerne med museets fagpersonale.

Eller hvad med at tage en tur i udstillingsbygningerne og opleve alt fra medrivende anekdoter og fortællinger fra glasværkets næste 200-årige historie, lade dine øjne vandre hvileløst på museets imponerende glassamling bestående af mere end 42.000 stykker unikt Holmegaard-glas eller sanse dig gennem glaskunst i absolut verdensklasse.

Se hele programmet her:

https://www.museerne.dk/holmegaard-vaerk/kalender/glasfestival-pa-holmegaard-vaerk-18-19-03

Det sker på Holmegaard Værk, Glasværksvej 55, 4684 Holmegaard
Ankomstområde (café og 1. sal – vi har elevator)
Den 18. – 19. marts, 10.00 – 16.00 begge dage
Gratis (indgang til museet koster dog alm. entré)

 

Foto: Holmegaard Værk