R.E.M. var et af verdens helt store alternative rockbands. De bevægede sig fra kultband i 80’erne til internationale stjerner i 90’erne og 00’erne, og formåede at skabe deres helt egen lyd. Nu kan man komme med på en tur tilbage i deres unikke univers i selskab med britiske STIPE.

STIPE (UK)
STIPE er navnet på et succesfuldt britisk R.E.M. tribute-band, hvis forsanger kommer uhyggeligt tæt på Michael Stipes vokal. Bandet har igennem en årrække formået at vække R.E.M.’s musik til live på festivaler og koncertscener i en lang række lande. Med STIPE holdes arven fra R.E.M. i live med autentiske shows, hvor alle de store sange genbesøges på gennemført vis.

”Losing my Religion”, ”Everybody Hurts”, ”It’s the End of The World as we know it”, ”Man on the Moon”, ”Shiny Happy People” og ”Nightswimming”… Ja, det er bare nogle af de sange, man kan glæde sig til at opleve live.

STIPE optrådte tilbage i 2008 for Michael Stipe selv – det skete i The One Show, hvor Michael Stipe var voldsomt imponeret og efterfølgende gav bandet sin respekt!

STIPE (UK) – The UK’s leading R.E.M.-tribute: fredag den 20. oktober. Døre kl. 20. koncertstart kl. 21. (I samarbejde med The Sounds That History Saved Agency)

Mere information og forsalg: www.vershuset.dk

Spillestedet Vershuset, Grønnegade 10, Næstved

Pressefoto