International julestemning i Næstved
Bruce Guthros Celtic X-mas koncerter er ved at blive fast bestanddel i flere og flere danskeres juletradition. Den 29. november kan publikum i Næstved kickstarte julen på Grønnegades Kaserne Kulturcenter med den populære sangers juleshow.
De danske fans har taget varmt imod Runrig-forsangeren Bruce Guthro, og hans autentiske julekoncerter der tager afsæt i folk rocken. Med sig har Bruce Guthro sit stærke internationale seksmandsorkester med medlemmer fra både Irland, Canada og Danmark. Orkesteret består blandt andet af den irske violinist Róisín Ryan, der også begejstrer publikum med sin sangstemme og irske klang, og Matt Bashford på uilleann pipes og whistle der med sin helt særlige klang skaber en forfriskende ægthed i lydbilledet.
Bruce Guthro er født og opvokset i Cape Breton og bor i dag i Halifax – begge steder i den Østcanadiske provins Nova Scotia. Bruce Guthro har i mange år været en kendt stemme i Danmark. I starten mest som forsanger i det populære skotske band Runrig, men i de senere år har et større og større publikum spottet den helt specielle stemning, man kan opleve ved en solokoncert med Bruce Guthro.
Repertoiret til den populære julekoncert består et mix af sange fra Guthros hjemegn i Canada, irske klassikere og en stribe kendte engelsksprogede julesange. Koncerten placerer Bruce Guthro i et scenisk udtryk i absolut særklasse, og med et glimt i øjet beretter den varme historiefortæller om Nova Scotias betagende univers og unikke individer.
Find din billet i dag på www.gkkultur.dk, fra billetsalget på Grønnegades Kaserne Kulturcenter eller reserver på tlf. 5588 3950.