Hvis du er til god jazzmusik, skal du holde øjnene åbne for de koncerter, som Næstved Jazzklub arrangerer i år 2015. I foråret ser deres program således ud;

Screen Shot 2015-02-22 at 18.17.58

Kansas City Stompers feat. Rikke Mølgaard
Næstved Jazzklubs ældste husorkester hedder Kansas City. Bandet vil optræde med en række helt traditionelle jazznumre og med den fantastiske og meget alsidige forsangerinde, Rikke Mølgaard, kan det kun blive en underholdende aften.

Du kan opleve Kansas City lørdag den 28. februar i Musikstalden. Koncerten begynder klokken 21 og varer ca. 3 timer. Billetter kan købes på  sj-billetten fra 140 kr.

 

Ladies Affair
Find dit gode humør frem og tilbring en jazzet aften i godt selskab med en masse af Næstveds musikentusiaster. Ladies Affair optræder til Næstved Jazzklubs årlige generalforsamling. Det sker lørdag den 11. april 2015 i Musikstalden.

Udover musikalsk underholdning fra Ladies Affair vil der blive serveret lækker mad. Det koster 155 kr., hvis du ikke er medlem af Næstved Jazzklub. Er du medlem, bliver prisen kun 130 kr. pr. person.

Arrangementet begynder kl. 21 og er estimeret til at vare tre timer. Billetter kan bestilles her.

 

Screen Shot 2015-02-22 at 18.20.47

Finn Burich feat. Don Vappie og Thomas IÉtienne
Don Vappie er fra det amerikanske jazzmekka New Orleans og spiller både på banjo og guitar, samtidig med at han har en fantastisk stemme. Thomas IÉtienne er fra Hamborg og kendt i det meste af verden for sit utroligt dygtige spil på saxofon og klarinet. Finn Burich formår at skabe en helhed hos de tre kunstnere ved hjælp af sit basunspil.

Alt dette kan du opleve lørdag den 14. marts fra kl. 21. Billetter koster fra 160 kr. og kan købes på sj-billetten.dk. Koncerten varer ca. 3 timer.

 

Screen Shot 2015-02-22 at 18.22.05Det sker lørdag den 23. maj kl. 21 og billetter kan købes fra 160. kr. stykket på sj-billetten.dk.

Søren Sørensen Swing Cats
I forbindelse med pinsen 2015 afholder Næstved Jazzklub et Pinse Jazzbal, hvor Søren Sørensen Swing Cats vil spille swing- og jumpmusik. En underholdende aften, hvor du både vil have mulighed for at danse til lækre trompettoner, spise din egen medbragte mad og købe masser af drikkevarer. Så find danseskoene frem og genopfrisk nogle af de helt klassiske swingtrin, så du kan danse med på de livlige swingtoner.

 

 Husk, at der er gode penge at spare, hvis du bliver medlem af Næstved Jazzklub.