Førslev Kirke ved Fuglebjerg er angrebet af skimmelsvamp

Den gamle kirke i Førslev ved Fuglebjerg går måske en stille tid i møde, da der under gulvet i den gamle middelalderkirke, er konstateret udbredt skimmelsvamp.

Kirken er endnu ikke låst af, da det er en landevejskirke, hvor der normalt er fri adgang hele dagen. Hvornår der bliver lukket for adgang vides ikke, men alt kirkelig aktivitet er indtil videre flyttet til kirkerne i Frydendal og Kvislemark.

Det er ikke et nyt med skimmelsvamp under gulvet i kirken. Allerede i 2014 blev der observeret svamp, hvor man forsøgte at iværksætte forskellige indgreb for at holde svampen nede, men desværre uden synderlig virkning. Kirken menes nu at være så angrebet, at den må lukkes på ubestemt tid.

Det er trægulvet der ligger ca. 20 cm. over det oprindelige gulv, og mellemrummet her, der er værst medtaget. Den endelige løsning bliver måske, at hele gulvet skal fjernes for at komme svampen til livs.

Det er Nationalmuseet der har beføjelserne til at bestemme, hvad der skal ske for at løse problemet, men først skal en kongelig bygningsingeniør gennemgå stedet, og der kan måske gå flere måneder før der er taget stilling til, hvordan man kommer skimmelsvampen til livs.

Nyhedsmail modtaget af MEDIA NÆSTVED, sendt til Dit Næstved.

Tekst og foto: Preben Madsen

 

IMG_1851[1]

IMG_1853[1]

IMG_1863[1]

IMG_1864[1]